Hvad er en krise
En krise er noget vi alle pludselig kan blive udsat for. Kriser er svære at overskue og kan være rigtig hårde at komme igennem. I nogle tilfælde kan krisen styrke og modne os fremover, men i mange andre tilfælde også have et dårligt udfald. Krisen vil altid sætte præg på livets fremtid. Krisens forløb og den ramtes reaktion kan være meget forskellige. Der findes ikke kun en form for krise, men flere forskellige former. "Udviklingskriser" er den form for kriser der opstår af almindelige hændelser vi alle udsættes for, men som kan fremstå helt uoverskuelige for den ramte. Denne krise opstår typisk i perioder hvor der sker store omvæltninger i den ramtes liv. I dette blogindlæg vil der blive taget udgangspunkt i de akutte traumatiske kriser, der typisk opstår af pludselige hændelser som tab, krænkelser og katastrofer. I denne krise kan der reageres meget forskelligt fra menneske til menneske. Ifølge den svenske psykolog Johan Cullberg vil mennesket ofte opleve kriseforløbet igennem forskellige faser, som der vil blive uddybet nedenunder.
En krise er noget vi alle pludselig kan blive udsat for. Kriser er svære at overskue og kan være rigtig hårde at komme igennem. I nogle tilfælde kan krisen styrke og modne os fremover, men i mange andre tilfælde også have et dårligt udfald. Krisen vil altid sætte præg på livets fremtid. Krisens forløb og den ramtes reaktion kan være meget forskellige. Der findes ikke kun en form for krise, men flere forskellige former. "Udviklingskriser" er den form for kriser der opstår af almindelige hændelser vi alle udsættes for, men som kan fremstå helt uoverskuelige for den ramte. Denne krise opstår typisk i perioder hvor der sker store omvæltninger i den ramtes liv. I dette blogindlæg vil der blive taget udgangspunkt i de akutte traumatiske kriser, der typisk opstår af pludselige hændelser som tab, krænkelser og katastrofer. I denne krise kan der reageres meget forskelligt fra menneske til menneske. Ifølge den svenske psykolog Johan Cullberg vil mennesket ofte opleve kriseforløbet igennem forskellige faser, som der vil blive uddybet nedenunder.
Hvordan adskiller akutte traumatiske kriser til andre
kriser
En akut traumatisk krise er noget der opleves af den enkelte person som en alvorlig trussel mod personens fysiske, sociale eller psykiske tryghed. Den er anderledes fra udviklings krisen fordi det ikke er noget alle kommer ud for, det er noget der pludselig opstår. de tre faktorer der kan udløse en akut traumatisk krise er:
1. Tab, et menneske kan miste noget eller risikere at miste noget man har kær. Man står i fare for at miste noget og kan komme i en krise pga. det.
2. Krænkelse. De fleste krænkelser indeholder som regel et psykologisk tab, som kan være tab af tillid til andre eller selvrespekt. En skilsmisse vil oftest opfattes som en krænkelse.
3. Katastrofe. Det kan være en pludselig ulykke hvor mennesker kommer i livsfare som fx en bilulykke, voldtægt, et lynnedslag eller andre voldsomme begivenheder. Hvis et menneske fx bliver udsat for overfald risikere man at krænker individets selvrespekt og skabe voldsomme had og hævnfølelser, mens naturkatastrofer normalt ikke vil skabe samme had og hævnfølelse overfor en bestemt person.
En akut traumatisk krise er noget der opleves af den enkelte person som en alvorlig trussel mod personens fysiske, sociale eller psykiske tryghed. Den er anderledes fra udviklings krisen fordi det ikke er noget alle kommer ud for, det er noget der pludselig opstår. de tre faktorer der kan udløse en akut traumatisk krise er:
1. Tab, et menneske kan miste noget eller risikere at miste noget man har kær. Man står i fare for at miste noget og kan komme i en krise pga. det.
2. Krænkelse. De fleste krænkelser indeholder som regel et psykologisk tab, som kan være tab af tillid til andre eller selvrespekt. En skilsmisse vil oftest opfattes som en krænkelse.
3. Katastrofe. Det kan være en pludselig ulykke hvor mennesker kommer i livsfare som fx en bilulykke, voldtægt, et lynnedslag eller andre voldsomme begivenheder. Hvis et menneske fx bliver udsat for overfald risikere man at krænker individets selvrespekt og skabe voldsomme had og hævnfølelser, mens naturkatastrofer normalt ikke vil skabe samme had og hævnfølelse overfor en bestemt person.
Hvordan reagere man i en krise
Chokfasen:
Det er lige efter krisen er opstået, varigheden er forskellig fra person til person. Kendetegnet ved den er, at personen fornægter eller forsøger at lægge afstand til det som er sket, enten fordi personen ikke kan fatte eller acceptere det. Der er forskellige måder folk reagere på det, det kan være en slags følelsesmæssig bedøvelse, hvor man er helt rolig og fattet. Andre kan gå i panik og få chokket ud ved at reagere voldsomt - skrige, græde, hidse sig op - eller begynde en afledningsmanøvre ved at tale om ting som intet har med det skete at gøre.
Reaktioner:
Det er lige efter krisen er opstået, varigheden er forskellig fra person til person. Kendetegnet ved den er, at personen fornægter eller forsøger at lægge afstand til det som er sket, enten fordi personen ikke kan fatte eller acceptere det. Der er forskellige måder folk reagere på det, det kan være en slags følelsesmæssig bedøvelse, hvor man er helt rolig og fattet. Andre kan gå i panik og få chokket ud ved at reagere voldsomt - skrige, græde, hidse sig op - eller begynde en afledningsmanøvre ved at tale om ting som intet har med det skete at gøre.
- "Frysning"
- Rolig og fattet
- Fornægtelse
- Vrede
- Angst
- Hjælpeløshed
- Forvirring
- Grædende
- Grinende
- Meget talende
- Panisk
- Apatisk
Reaktionfasen:
Den
begynder når personen ser det skete i øjnene. Den kan også vare forskelligt fra
person til person. Den kriseramte er ofte meget urolig og fortvivlet, smerten
ved krisen er brudt ud nu, der kan veksles mellem sorg, had og skyldfølelse.
Kropslige reaktioner kan også forekomme. Man prøver at finde en mening med det
skete.
Reaktioner:
- Begyndende erkendelse
- Stærke følelser og følelsesudbrud
- Forsvarsmekanismer
- Skyldfølelse
- Angst
- Barnlig adfærd
- Psykosomatiske reaktioner
- Øget forbrug af alkohol mv.
- Isolation
De to faser,
chokfasen og reaktionsfasen udgør tilsammen krisens akutte fase, hvor den ramte
ofte vil benytte sig af en række forsvarsmekanismer for at beskytte sig mod
chokket og de store problemer.
De kan have en positiv virkning på kriseforløbet, men de kan også have en negativ virkning så det gør det svære at bearbejde den.
Reparation/bearbejdningsfasen:De kan have en positiv virkning på kriseforløbet, men de kan også have en negativ virkning så det gør det svære at bearbejde den.
Personen
har nu fået så meget afstand til det skete, at den nu kan begynde at bearbejde
det, og få energi til at vende sig mod fremtiden igen. Igen er varigheden
forskellig. Forsvarsmekanismerne formindskes i denne fase. Hvis denne fase ikke
opstår, så kan personen have brug for professionel hjælp.
Ny-orienteringfasen:
Reaktioner:
- Aktiv bearbejdning
- Erkendelse
- Begyndende accept af det skete
- Tilvænning til den nye situation
Afslutningen
af kriseforløbet. Den viser at personen er kommer over sin krise. Orientering
om omverdenen igen, evt. genoptagelse af gamle interesser. Krisen er fortid.
Reaktioner:
- Tager igen aktivt del i livet
- Fuld erkendelse og accept af det skete
- Orientering mod fremtiden
- En realistisk holdning til det skete
- Opdyrkning af nye interesser
- Krisen er fortid men ikke glemt.
Hvordan kan man hjælpe en ven i krise
Allerede i starten
af chok fasen, bør man hjælpe personer i akut traumatiske kriser. Det er først
og fremmest vigtigt med beroligende omsorg - man skal være til stede, man skal
så vidt mulig være det rolige element midt i det kaos, som den ramte person oplever,
man skal så vidst muligt dæmpe uroen og chokket og forsøge at genetablere en
tryghed. Man skal være forstående, lyttende, tålmodig og empatisk. Man skal
være der med kroppen og følelserne i første omgang, og ikke med ord og
viden.
Hvis der er tale om fysiske skader eller mistanke om fysiske skader, er det vigtigt at med professionel hjælp hurtigst muligt.
I reaktionsfasen bliver ordene derimod meget vigtige. Man skal hjælpe den ramte med at samle stumperne af oplevelsen sammen, således den kan blive forstået og formuleret i ord. På den måde risikere man ikke, at oplevelsen bliver en tavs, ordløs oplevelse, som senere kan blive en kilde til flashback eller tilbagevendende reaktioner. Man kan i denne fase også besøge den pågældende sted, oplevelsen fandt sted, for b.la. at undgå at den ramte udvikler angst for ulykkestedet.
I bearbejdningsfasen kan hjælpen bestå i, at mødes med andre mennesker der har været ude for tilsvarende situation. Herfra kan man tage skridtet til igen at komme i gang med sit liv.
En stor hjælp er også at få en normal hverdag i gang, så hurtigt som muligt. En hverdag med faste rutiner, som kan danne modvægt til de kaotiske følelser, man stadig er påvirket af.
Hvis der er tale om fysiske skader eller mistanke om fysiske skader, er det vigtigt at med professionel hjælp hurtigst muligt.
I reaktionsfasen bliver ordene derimod meget vigtige. Man skal hjælpe den ramte med at samle stumperne af oplevelsen sammen, således den kan blive forstået og formuleret i ord. På den måde risikere man ikke, at oplevelsen bliver en tavs, ordløs oplevelse, som senere kan blive en kilde til flashback eller tilbagevendende reaktioner. Man kan i denne fase også besøge den pågældende sted, oplevelsen fandt sted, for b.la. at undgå at den ramte udvikler angst for ulykkestedet.
I bearbejdningsfasen kan hjælpen bestå i, at mødes med andre mennesker der har været ude for tilsvarende situation. Herfra kan man tage skridtet til igen at komme i gang med sit liv.
En stor hjælp er også at få en normal hverdag i gang, så hurtigt som muligt. En hverdag med faste rutiner, som kan danne modvægt til de kaotiske følelser, man stadig er påvirket af.
